Headlights:

Åhörarna i den nästan fullsatta lokalen fick vara med om något unikt. Här spelades mjuk, melodisk och följsam musik, som passade publiken perfekt, som ett skräddarsytt plagg. Nina Ehrenstraales särpräglade vissling satte extra krydda på framträdandet.
(Ove Dahlgren i Jönköpings - Posten - 29.8.2016)

...Jensens Jazz Serenaders begeisterten auch vor kleinem Publikum mit grosser Spielfreude und viel Charme...
(unknown local paper (by gjs) 22.09.2012)

...präsentierte sich Jensens New Orleans Jazz Band vor dem ausverkauften Haus. Filigrane Stücke, die sich nach langsamen Start entwickelten, prägen den vielumjubelten Auftritt der Dänen...
(Marco Papritz in Voksstimme, Magdeburger Lokalanzeiger 31.07.2012)
New rleans Jazz Band vor dem ausverkauften Hausräsentierte sich Jensens New Orleans Jazz Band vor dem ausverkauften Haus. Filigrane Stücke, die sich nach langsamen Start entwickelten, prägen den ...Brian Carrick og Kurt Jensen i fantastiske dueller.....Der blev skrevet jazzhistorie på JFK i dag ....
(Maja Vindelev i Frederiksborg Amts Avis 13.09.1999)

..Real firework!...
( Jempi De Donder in The Jazzgazette May 2003)

...many experts claim that rock 'n' roll evolved from 'our' jazz. On this showing they're right. ....On every number this band gets great things happening, and this is no small way due to the excellent understanding of the idiom by the whole rhytm section, in particular Nina on banjo, who, as Percy Humphrey would say, if he could hear her, "She knows..."
Brian Harvey in "Just Jazz" May 2004 (England)

..."The driving beat, combined with the tuneful harmonies, made this a special session...
Kathy and Andy Wittenborn in The Mississippi Rag - August 2004)

...Men det var St. Phillip Street Breakdown, der med to klarinetter i et helt forrygende flot sammenspil, vel nok fik aftenens største bifald, og det siger ikke så lidt om en aften, der sluttede med stående applaus...
(Eigil E. Grønholdt in Ugebladet Præstø marts 2004)

...Kurt Jensen and Brian Carrick weave their clarinet magic and present us with a sound that is too rarely heard in traditional jazz circles....
(Geoff Boxell 2003)

...Ninas sång i On a coconut island är pärlor som koms ihåg....
(Håkan Wasén i Correspondenten 20.08.2001)

Full text below:

Mjuk gladjazz med vissling i Stallet
Förra helgen bjöds det på något unikt i Stallet på Ryfors, när Nina Ehrenstråle från Jensens New Orleans Band framförte sina särpräglade visslingar. Mullsjö Jazz serie med sommarmusik i Stallet på Ryfors fortsatte förra helgen med en koncert av Jensens New Orleans Band. Bandet startade i Nyhavn som en trio och växte så småningom till ett traditionellt jazzband. Bandet består av Kurt Jensen, klarinett och tenorsax, Nina Ehrenstraale, banjo, sång och vissling, Nan Ehrenstraale, kontrabas, Erling Rasmussen, piano och sång och Hans Ingelstam, trombon. Orkestern spelar i gammal New Orleansstil, men kollektiv improvisation som särprägel.
Unik vissling. Åhörarna i den nästan fullsatta lokalen fick vara med om något unikt. Här spelades mjuk, melodisk och följsam musik, som passade publiken perfekt, som ett skräddarsytt plagg. Nina Ehrenstraales särpräglade vissling satte extra krydda på framträdandet. -Många undrar om jag har något i munnen när jag visslar, det har jag inte. Jag har övat och övat och terroriserat min omgivning, sa Nina Ehrenstaale.
Blandat repertoar. I koncerten ingick välkända och mindre kända nummer. Nämnas kan "Välkommen in", som inledde konserten, "Laughing samba", "Sail along silvery moon", "Mack the knife", "O store Gud", franska allsången "Eh las bas" och sista låten "No buts, no maybes". Publiken fick utdelning för sina många applåder och sina stående hyllningar. Bandet gav extranumret "Its a sin to tell a lie". Det var väl en fin avslutning på sommaren, sa Gun Nilsson när hon tackade orkestern och publiken för kvällen.
(Ove Dahlgren i Jönköpings - Posten - 29.8.2016)
Jazz aus Dänemark - (unknown local paper (by gjs) 22.09.2012):

Jazz, Shantys und mehr - ein abwechslungsreiches Musikprogramm erobert an diesem Wochenende den Burger Marktplatz. Vor allem Musiker aus dem Nachbarland geben dabei unüberhörbar den Ton an: Jazz aus Dänemark trotzte gestern Vormittag dem anhaltenden Regen. "Jensens Jazz Serenaders" begeisterten auch vor kleinem Publikum mit grosser Spielfreude und viel Charme. Dafür wird das Trio am heutigen Sonntag wahrscheinlich belohnt werden. Denn die Sonne soll auf die Sonneninsel zurückkehren. Um 14 Uhr geben die Dänen noch ein zweites Konzert auf dem Burger Marktplatz - dann hoffentlich aber vor mehr Zuhörern.

Jazznacht unternimmt Ausflug nach New Orleans - Fortsetzung soll folgen

Von der Körperbewegung her wesentlich zurückhaltender präsentierte sich Jensens New Orleans Jazz Band vor dem ausverkauften Haus. Filigrane Stücke, die sich nach langsamen Start entwickelten, prägen den vielumjubelten Auftritt der Dänen. Mit dem ersten Lied beginnen die Füsse zu wippen und die Köpfe im Takt zu nicken, als der Kontrabass von Nan Ehrenstraale, der einzigen Schwedin in der Band, einsetzt. Auffällig  ist, dass die vier Musiker auf typische Instrumente wie Posaune und Trompete verzichten und auch ohne Schlagzeug auskommen. "Ich habe oft versucht, sie zu einladen. Nun hat es endlich geklappt", freut sich Organisator Wolfgang Rauls. (Marco Papritz in Volksstimme, Magdeburger Lokalanzeiger - 31.07.2012)

Review: KESWICK JAZZ FESTIVAL 2004 - The Mississippi Rag - August 2004:

Jensens Jazz Serenaders from Denmark were special because three af the members were a family - Kurt Jensen, reeds/vocals; his wife Nan, bass; and daughter Nina, banjo. Brian Carrick (reeds and vocals) is a British friend of the family who often joined Nina (a superb vocalist) for some wonderful duets. Completing the band was Swedish trumpeter Eddie Bruhner, and Ronald Andersen was on drums. PEK recorded this session for a future CD. This band also started with "Algiers Strut" and played 17 numbers including "Bugle Boy March," "Milenburg Joys," "I Ate Up The Apple Tree," and "Crazy."The driving beat, combined with the tuneful harmonies, made this a special session. (Kathy and Andy Wittenborn in The Mississippi Rag - August 2004)

(CD-anmeldelse / review) FEMØ JAZZ FESTIVAL 2003 Music Mecca: CD4047-2

Brian Carrick (clarinet, tenor sax, vocal), Eddie Bruhner (trumpet, vocal), Kurt Jensen (clarinet, tenor sax), Erik Vand Hansen (piano), Nina Ehrenstråle (banjo, vocal), Nan Ehrenstråle (bass), Ronald Andersen (drums)

This CD should go straight to the top of your shopping list - but that's only, of course, if you absolutely love and crave happy, uncomplicated,bouncing jazz with such an infectious beat that it's hard to stay in your seat! Adding piquancy to the mix on this excellent Femø Jazz Festival session last year was the fact that Brian Carrick's almost unique metal clarinet broke before the show and he had to switch to an 'ordinary' wooden instrument. Brian's metal clarinet was originally one (owned, not used) of George Lewis' and was given to him by a member of George's family.
Many enthusiasts claim that the fact that Brian's tone and style are so similar to Lewis' owes a lot to the instrument itself. His work on this CD puts the lie to that crazy claim. When he chooses, he sounds as much like George as ever, even with the wooden instrument, and I for one welcome that because it's a wonderful sound and because Brian is no clone, he's a highly original, natural jazzman with a wonderful talent, who from time to time pays tribute to one of the masters, George. I'd rather have that than no George at all! A further intriguing facet of this session is that both Brian and Kurt Jensen double on clarinet and tenor sax. It's fun when both play the same instrument working out which is which; you can cheat though, as there's a track-by-track guide within the liner notes.

So what's it like? Superb, great fun, very musical, exiting and yet disciplined, with no decents into rabble-rousing histrionics. Let's try a brief track-by-track guide...(1) Is an Algiers dance hall-type bounce number featuring the two tenors - Carrick is the rhytmic inspiration - super atmospheric trumpet. (2) A good vocal duet between Brian and Nina with Brian also on clarinet. (3) Brian is back on tenor - this is a typical Kid Thomas style New Orleans rock 'n' roll number, and that's OK because many experts claim that rock 'n' roll evolvedfrom 'our' jazz. On this showing they're right. (4) A charming Nina vocal, and how unusual to hear the words to this one. Jensen's backing sax is a little coarse. (5) Good Bruhner vocal and brilliant trumpet, full of ideas and drive - Brian's little clarinet riffs here are sensationally good. (6) A Carrick vocal with lovely timing and phrasing - he really is natural. (7) Now on this Lewis classic workout, if you remember the Lewis version, (I am presuming that George played metal clarinet on the record?), you can judge the difference between the metal and the wood clarinets. (8) A Nina vocal with lovely, bouncy, sensitive backing. (9) Carrick is here at his rocking, pulsating best on tenor sax. Bruhners vocal is fine, and there's some excellent and sympathetic piano, as there is on other tracks. (10)A disciplined 'tear up' with Brian on clarinet creating some lovely, riff-type figures which push things along and heighten the excitement. Good Nina and Brian vocal. (11) A tribute to George Lewis, but with unique Carrick touches - lovely stuff. (12) A Nina vocal vehicle with outstanding wailing from Carrick in the background, with excellent Bruhner and Jensen on tenor.

I am told that I perhaps too often criticise rhythm sections. This one is fine, light and always creating great cross rhytms. On every number this band gets great things happening, and this is no small way due to the excellent understanding of the idiom by the whole rhytm section, in particular Nina on banjo, who, as Percy Humphrey would say, if he could hear her, "She knows..."
Brian Harvey in "Just Jazz" May 2004 (England)

En Jazzmusikalsk oplevelse af format, blev leveret i Præstø Jazzklub tirsdag aften. En totalt fyldt Kirsebærkro oplevede en overmåde veloplagt Jensens New Orleans Jazzband med to stjernesolister Brian Carrick på metalklarinet og tenorsaxofon samt Eddie Bruhner på trompet. Der blev i rigt mål givet prøver på den gode gamle ægte New Orleans Jazz, hvor spilleglæden lyste ud af alle syv musikere. En meget stor nydelse var det at høre banjospilleren Nina Ehrenstråle synge duet med Brian Carrick. Ikke et øje var tørt i en helt stille Kirsebærkro, for alle skulle have det hele med. Og det fik publikum også i to helt forrygende tempo-numre Kid Thomas Boogie og Washington and Lee Swing, hvor også trommeslageren fik vist, at han kan andet end at spille guitar, som egentlig er hans hovedinstrument. For at få den bundsolide swingende baggrund fuldendt må ikke glemmes Nan Ehrenstråle på herlig slap-bas og Erik Vand Hansen på et swingende piano.

Så det var let for kapelmester Kurt Jensen på klarinet og tenorsaxofon at sige ja til en opfordring på et godt gammelt nummer som Royal Garden Blues, selv om det slet ikke var på repertoiret. Men det var St. Phillip Street Breakdown, der med to klarinetter i et helt forrygende flot sammenspil, vel nok fik aftenens største bifald, og det siger ikke så lidt om en aften, der sluttede med stående applaus...
(Eigil E. Grønholdt in Ugebladet Præstø marts 2004)

...en totalt fyldt Kirsebærkroen fik en jazzmusikalsk oplevelse af format da Præstø Jazzklub havde besøg af ent overmåde veloplagt Jensens New Orleans Jazzband med de to stjernesolister engelske Brian Carrick på metal klarinet og tenorsaxofon samt svenske Eddie Bruhner på trompet i forgrunden. Der blev i rigt mål givet prøver på den gode gamle ægte New Orleans Jazz, hvor spilleglæden lyste ud af alle syv musikere
(Præstø Avis - Har du hørt - marts 2004)
Familieorkesteret Jensens Jazz Trio spillede elegant New Orleans jazz under den første del af spisningen. Nina (banjo & vokal) og Nan (bass) Ehrenstraale samt far Kurt Jensen, der spillede klarinet og tenorsax udgør denne trio. Jazzinformation
(Nyt fra Ninna, Majken & Fjeldtetten) nr.53 oktober 2003

Jensens Jazz Serenaders - On A Coconut Island - Music Mecca MMCD-4003-2

Comment: This is very much a showcase for Nina Ehrenstraale the vocalist with this quartet with only four of the tracks being instrumentals. She has a pleasant voice with a strong Scandinavian accent and has been very popular in this country at Festivals where the band has appeared.
(Jazz 'n' Blues Records issue 102 February 2003)

As on Volume 1 Kurt Jensen and Brian Carrick weave their clarinet magic and present us with a sound that is too rarely heard in traditional jazz circles. As an aside: Kurt's wife, Nan, is on bass & their daughter, Nina, on banjo and vocals.
( Geoff Boxell 2003)

Brian Carrick, for some years, has been a regular guest of Kurt Jensen. It is not unusual in our music to find two clarinets fronting a band, but it does take some doing. This is no Mezzrow/Bechet show, just two competent lovers of New Orleans music leading a band through a traditional tune list. The soaring ensembles are a joy and the recording has just the right amount of echo, giving the the recording a good 3D effect...The three tunes chosen for this compilation are familiar, and judging by the sound of the congregation, well recieved.
( Derek J. Winters in Just Jazz 2003)

Sorgenfri Church Concerts Vol. 3 Music Mecca CD4023-2Comment: Two clarinet players, trombone and a rhythm section and no trumpet. Real firework! Not only the two clarinet players work together in an emotional strong way, they are completed by the sober, hole filling trombone of Erik Vand Hansen. Beautiful "church music" and for me already a sufficient reason to buy this CD.
( Jempi De Donder in The Jazzgazette May 2003)

...Another highlight, in this writer's opinion, was Carrick's performance with Jensen's Jazz Serenaders at the Sorgenfri Kirke church concerts in Denmark...
(Richard Bourcier - JazzReview.com - Internet magazine)

En varm familietrio ...og der skulle ikke megen opvarmning til, før Kirsebærkroens stråtag swingede, og en god musikalsk stemning fyldte krostuen. Bandet var denne aften en ren familietrio med mor, Nan Ehrenstraale på bas, far, Kurt Jensen på klarinet og tenorsax, og datter, Nina Ehrenstreele på banjo. Og med et bredt, alsidigt repertoire kom trioen langt omkring i jazzlitteraturen. I "Calcutta" fik publikum en fornem solo på sax med stor spændevidde fra det poetiske til et råt drive. "Pretend" viste Ninas stærke spil på banjo, og hun sang smukt, så smukt som sit spejlbillede. Og fik et godt backup med en solid drive i bas og sax. Der blev vekslet mellem hurtige numre som Chris Barbers "Icecream" til stille ballader og hymner. Der blev stille i krostuen, da Nina sang "In the garden" med et blidt akkompagnement på bas og klarinet. En varm musikalsk oplevelse.
( Jens Bjerre Tybjerg i Præstø Avis 27.04.2002)

På tradjazzsidan gjorde den engelske jaxxklarinettisten Brian Carrick ingen besviken...Brian Carrick var dock fint inpackad i det danska familjebandet Jensen jazzband, med far Jensen på sax och klarinett, mor Nan Ehrenstraale på bas och dotter Nina, Banjo och sång. Kombinationen fungerade perfekt, mycket tack vare bandets engelske trumslagare Taff Lloyd och pappa Jensen. Kid Thomas blues, Burgundy street blues och Ninas sång i On a coconut island är pärlor som koms ihåg.
( Håkan Wasén i Correspondenten 20.08.2001)

Jensens New Orleans Jazz Serenaders - Clarinet Meeting - Music Mecca CD 3049-2 Comment: ... On this, the fifth cd, British clarinetist Brian Carrick is "special guest", which makes it possible to play tunes with double clarinet - and one with double sax, for Brian Carrick doesn't mind picking up the sax once in a while...But otherwise Jensens New Orleans Serenaders is a family affair. Kurt Jensen's wife, Nan Ehrenstraale, plays the bass, and his daughter, Nina Ehrenstraale plays the banjo. Once in a while the daughter also sings-e.g.a. beautiful version of I Ate up the Apple Tree. Straight-forward, happy, danceable music. (JAZZklubben News 2002)

Comment:... This record was recorded during a tour in Denmark with Jensens New Orleans Jazz Serenaders...Like Brian, Kurt is a follower of the George Lewis style of clarinet playing. On sax he has the rough, warm New Orleans rhythm & blues sound...On the two-clarinet numbers both players weave their inspired melodic lines beautifully together. On the tracks with tenor and clarinet there is a nice contrast between the rough exciting sound of Kurt's sax and Brian's delicate clarinet."Washington and Lee Swing" (aka Tulane Swing) with the two saxes is a monument of swing....This CD proves that you don't necessarily need a "regular" frontline to produce fresh and exciting New Orleans music. It also proves, if this was still needed, that a saxophone HAS a place in a genuine New Orleans band. The three piece rhythm section does everything what we expect and they do it with great expertise and enthusiasm. It must be great to play the same music in the same band for both mother and daughter. No generation gap here!...On "Corrine, Corrina" father and daughter sing together and Nina does well on her own on the Dave Williams tune "T Ate Up The Aple Tree". It's hard for me to mention favourite tracks on this CD because I love it from start to finish. I'll never get tired of "Burgundy Street Blues"...I love "Washington And Lee Swing" for its exuberance and "God Leads His Dear Children" for its quiet beauty...Sound quality is great too.
(Marcel Joly in The Jazzgazette August/September 2002)

Sorgenfri Church Concerts Vol. 1 Music Mecca CD 3068-2 Comment: Brian Carrick...joins forces with Jensen's clarinet with great result...Brian sings on both numbers and his vocals are are just as fine and authentic as his clarinet playing. It's good to hear the seldom played Thomas A. Dorsey's ""If You See My Savior".
( Marcel Joly in The Jazzgazette April 2002)

The Jensens have English reedsman Brian Carrick with them and the extended front-line works very well.
(Geoff Boxell)
The first volume includes a couple of tracks by Jensen's New Orleans Jazzband featuring the British clarinetist, brian Carrick. The little band is lead by Denmark's Kurt Jensen and includes his wife and daughter on bass and banjo. The septet does a fine job on If You See My Savior and Lily of the Valley.
( Richard Bourcier: JazzReview.com)

Forrygende aften med banjo og klarinet Den engelske klarinetist og saxofonist Brian Carrick i spidsen for Jensens Jazz Serenaders var i rigtig godt spillehumør... En anden person der tiltrak sig publikums bevågenhed var orkestrets unge banjo spiller og ikke mindst glimrende sangerinde Nina Ehrenstraale. Hun er datter af kapelmester Kurt Jensen, der swingede bravt på sin klarinet. Men når unge Nina tog over i f.eks. Willi Nelsons "Crazy", kunne man høre den berømte knappenål , hvis den var faldet på det ellers gode gulvtæppe, og i nummeret "Girl of my dream" sang Nina duet med Brian Carrick, og ikke et øje var tørt. Den gik rent hjem. Og det gjorde publikum også efter at have klappet sig taktfast til fire ekstranumre.
(Ejgil E. Grønholdt i Ugebladet - Præstø og Østsjælland 11.12.01)

To på klarinet og sax - og lyse Nina med banjo... Nina Ehrenstraale på banjo og med en meget sikker, god sangstemme... Og hun spiller fremragende banjo, både som solist og som medlem af rytmegruppen. En ren fornøjelse. Banjo, trommer og bas udgjorde en meget sikker rytmegruppe. Ingen slinger i valsen når de to vægtige på klarinet og tenorsax tog fat med en til tider rå og upoleret tone fik publikum en god oplevelse, for de to kunne spille med hinanden, men de kunne så sandelig også spille mod hinanden, og så blev det rigtigt spændende...Nina Ehrenstraale er en lysende kunstner på sit felt.
( Jens Bjerre Tybjerg i Præstø Avis 07.12.2001)

Et gennemmusikals trekløver ... der trakterer deres respektive instrumenter med den største selvfølgelighed,så kort kan Jensens's Serenaders karakteriseres. Nan Jensen spillede kontrabas med en total respektløshed - og gjorde det godt. Hendes attack på gribebrædt og strenge var en nydelse at høre og se på. Det generelle indtryk var en dyb, næsten træagtig klang og en blød, duvende rytme. Faren, Kurt Jensen, spillede klarinet i et inciterende, blødt mellemleje, så at klangen og tonerne får ekstra udtryk, ekstra nuancer. Og endelig var der datteren Nina: Hun havde en hvad der for mig umiddelbart lød som en fin mezzosopran, brugte den behersket og fik derigennem gjort det vokale budskab endnu stærkere. Det var jazzfortolkninger med dybde og med et samlet, meget personligt udtryk som fik grebet godt fat i publikum.
( Poul O. Lund i Bornholms Tidende 14.05.2001)
Engelsk klarinettist satte gang i JFK Brian Carrick og Kurt Jensen i fantastiske dueller... Et stort publikum glædede...sig...lørdag eftermiddag over en sand musikalsk jazzperle i JFK's solfyldte gårdshave...Og det danske band lod ikke Brian Carrick meget efter. Især Kurt Jensens og Brian Carricks fantastiske klarinet-dueller faldt i publikums smag. Men også Nina Ehrenstraale leverede med den rette, lidt rå stemme flere gode sange, hvor især det gamle Patsy Cline-nummer Crazy gik rent ind. Efter de tre afdelinger og eksranummeret Hindustan var der stående bifald fra publikum, der havde haft en oplevelse ud over det sædvanlige...Der blev skrevet jazzhistorie på JFK i dag med det fantastiske træf mellem Kurt Jensen og Brian Carrick.
(Maja Vindelev i Frederiksborg Amts Avis 13.09.1999)

JENSENS Jazz SERENADERS  | JENSENS New Orleans BAND
Nan Ehrenstraale  |  Kurt Jensen  |  Bogaardsvej 106  |  DK 3050 Humlebaek   |   Denmark
Phone: +45 - 4919 2637  |  mob +45 - 5114 3090
| mob +45 5114 3091
mail@ jensenjazz.dk    |   www.jensenjazz.dk